• Udskriv
  • Bookmark

VORES KAFFE

Lavazza-kaffens rejse - fortalt i billeder af Steve McCurry

Lavazza Kaffe

Vores lidenskab for kaffe, dens kultur og forarbejdning

Hvert år udvælger Lavazza den bedste kaffe fra plantager i hele verden for at skabe vores specialiserede blandinger - til kaffemaskinen, hvor vi brygger vores morgenkaffe; til espressoen vi drikker i baren efter frokost; og til cappuccinoen fra salgsautomaten i vores kaffepause på arbejdet.

Den sublime balance i hver blanding opnås ved at blande flere slags kaffe, der adskiller sig kvalitetsmæssigt (arabica eller robusta), i forarbejdningsmåden (vasket eller naturlig) og endelig oprindelseslandet. Alle de specifikke fordele og egenskaber i disse forskellige elementer er integreret og knyttet sammen i fremstillingen af en perfekt afbalanceret kaffe, med en karakteristisk smag, aroma og fylde.

Udvælgelse af den bedste kaffe

Lavazza vælger den bedste kaffe fra plantager i hele verden for at skabe de mange blandinger, vi nyder hver dag.

Den stedsegrønne kaffeplante gror mellem Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds.
Den har ca. 66 arter, men kun to, der dyrkes og sælges. Coffea arabica og coffea canephora, kendt som robusta.


Arabica

Arabica

Coffea arabica udgør to tredjedele af verdens kaffeproduktion i dag. Planten er temmelig delikat og kræver større omhu end robusta-sorten; bønnerne har en aflang, oval form.


Robusta

Coffea canephora (robusta) er udbredt i Afrika, Asien, Indonesien og Brasilien, og tegner sig for omkring en tredjedel af verdens produktion.

Coffea canephora (robusta)
Fra høst til forarbejdning

Blanding, ristning og maling

Lavazza-kaffens kvalitet i dag er det endelige resultat af Luigi Lavazzas ideer, der som den første person skabte vores blandinger, kombineret med 120 års erfaring med kafferistning.

At lave perfekte blandinger er en af opgaverne for professionelle kaffesmagere, som takket være deres erfaring, har en skarp sans for smag og lugt. De udnytter disse sanser til at vælge og kombinere forskellige typer kaffe, indtil de rammer lige præcis den smag, som de leder efter.

Takket være en konstant teknologisk forskning, har de seneste årtier set en ændring fra det traditionelle ristesystem til en mere innovativ proces, hvor ristning sker ved hjælp af varmluftskonvektion med varme luftstrømme, der løber henover bønnerne.

Malingsgraden (fin, mellem eller grov) ændrer kaffens modstand mod vandstrømmen, som påvirker ekstraktions hastigheden og dermed drikkevarens endelige sansemæssige egenskaber i koppen.


Læs mere om Lavazzas emballage

Emballage

Kaffe er et delikat produkt, følsomt overfor lys, luft, varme og fugt.

Forskning & Produktudviklingsafdelingen arbejder konstant på at udvikle nye løsninger, der kombinerer produktgarantier, innovation og miljøvenlighed.

Tilberedelse af kaffe

I Italien tilberedes kaffe med en traditionel mokkakande eller espressomaskine. I resten af verden, derimod, tilberedes kaffe med infusionsmetoden, som det er tilfældet med tyrkisk kaffe, eller ved filtermetoden, som det er tilfældet med filterkaffe.

Indbegrebet af kaffe

Indbegrebet af kaffe

Espresso er den form for kaffe, der drikkes mest af i Italien.

Hovedfunktionen er, at den fremstilles ved infusion under tryk. Resultatet er en meget koncentreret drik, med en intens aroma og afrundet smag, selv om hovedformålet med den nye ekstraktionsteknologi blot var at brygge kaffen hurtigt. Ordet ‘espresso’ stammer rent faktisk fra den hastighed, hvormed kaffen blev brygget (oprindeligt tog det omkring 45 sekunder), fra den blev bestilt, til den blev serveret for kunden, der havde bestilt den.