• Udskriv
  • Bookmark

JORDAN

JORDAN - Beduiner og kaffedrenge

JORDAN - Beduiner og kaffedrenge JORDAN Beduiner og kaffedrenge



Jordan var engang et vigtigt kaffeland, og skibe fyldt med den værdifulde arabicakaffe fra Yemen lagde til i den jordanske havn Aqaba. Kaffen blev læsset af og transporteret videre af beduinernes karavaner, der bragte den til Iran og Irak. Kaffe blev hurtigt en del af den jordanske kultur, og selv i dag tilbereder beduinstammerne den på den traditionelle måde. I Wadi Rum-ørkenen drikkes kaffe på følgende måde: Ristet, bitter og mildt krydret, trukket i 6 timer og kogt op adskillige gange.

Resultatet bliver en blanding kendt under navnet khamir, der er synonym for gæstfrihed og velstand og tilbydes til gæster i forbindelse med kaffeceremonien ”jaha”. Jaha-ceremonien afsluttes med tre mundfulde, der symboliserer gæstfrihed, velkomst og lykke.

I de større byer, hvor folk har en mere vestlig livsstil, overlades kaffepauserne til "kaffedrengen", en ansat, der udelukkende har til opgave at tilberede kaffen og servere for virksomhedens kunder og ledere. Kaffedrengen er ekspert i alle slags kaffe - arabisk, tyrkisk eller espresso - og han råder over et kongerige, der består af et rum med et lille blus, en vask, skabe og alt, hvad han ellers skal bruge. 

JORDAN - Opskrifterne OPSKRIFTER




Qahwa sada - Beduinkaffe

Ingredienser:

  • 200 g grøn kaffe
  • 10 g grøn kardemomme
  • vand

Tilberedning:
Rist de grønne kaffebønner over jævn varme, idet man rører konstant, til de har fået en mørkebrun farve. Kværn dernæst kaffen i en morter af træ. Put 20 teskefulde kaffe i en kande med 1 liter kogende vand. Sæt dernæst kanden over blusset, og kog i mindst 20 minutter ved lav varme. I mellemtiden knuses kardemommefrøene i morteren, og 1 stor teskefuld lægges i en arabisk kaffekande, som dernæst skal fyldes med den kogte kaffe.

Sæt dernæst blandingen tilbage på komfuret over lav varme. Bring i kog igen i nogle få sekunder, og server uden at tilsætte sukker. Andelen af kardemommen kan øges, så man ender med to dele kaffe og en del kardemomme, og trækketiden kan også forlænges.

Knafè bl - Tynde strimler af dej med sukkersirup og ost

Ingredienser:

  • 600 g konafa (tynd orientalsk dej)
  • 50 g ikke saltet, frisk ost
  • ½ glas smeltet smør
  • Til siruppen (ater)
  • 3 glas sukker
  • 1 glas vand
  • ½ teskefuld citronsaft

Tilberedning:
Smelt alle ingredienser til siruppen i en lille pande. Sæt det til side.
Smør en rund bageform med en diameter på 29 cm og dæk denne med 2 cm tykt lag konafa-dej, hvorefter den bages i en formvarmet ovn til den er gyldenbrun (cirka 15 minutter). Tag den ud af ovnen. Dæk dejen jævn med osten og læg dernæst et tyndt lag konafa-dej øverst og pres den let ned. Bag igen i ovnen i 15 minutter, og når desserten har fået en pæn, gylden farve, dækkes den med sukkersiruppen. Den skæres i skiver og serveres varm.