• Udskriv
  • Bookmark

SENEGAL

Amadou Bambas hellige kaffe

SENEGAL - Amadou Bambas hellige kaffe SENEGAL Amadou Bambas hellige kaffe




I et moderne land som Senegal har man en lang kaffetradition: Selv i dag kan man finde café Touba overalt. Denne kaffeopskrift blev udviklet sidst i det 19. århundrede af Sheikh Amadou Bamba, den spirituelle og karismatiske leder af Murid Sufi, der siges at have introduceret kaffe i landet.

Café Touba er smagt til med nelliker og jarr (peber fra Guinea): Dette giver kaffen en meget aromatisk smag samt medicinske egenskaber - i følge dens opfinder. Bambas historiske og politiske indflydelse betyder, at denne kaffe er blevet et symbol på identitet og tilhørsforhold til det afrikanske fællesskab. Touba er næsten udelukkende populær i Senegal.

Café Touba drikkes på alle tangana, gadecaféer i forstæderne, hvor man kan finde perfekte eksempler på det lokale gadekøkken: Sparsomt udstyret med bænke og store borde, hvor der serveres mad. Her er travlhed på alle tider af dagen. Folk fra vesten foretrækker kaffen i fransk stil, enten filtreret eller som pulverkaffe, der kan nydes i en af de få tilbageblivende barer fra kolonitiden, som f.eks. den berømte Safari Bar i Saint Louis.

SENEGAL - Opskrifterne OPSKRIFTER

 

 

Café Touba - Krydret kaffe fra Senegal

Ingredienser til blandingen:

  • For hver 100 g grønne robustabønner:
  • 10 g jarr /peberkorn, xylopia aethiopica)
  • 10 g nelliker (efter ønske)

Til brygget:

  • 4 spiseskefulde kaffe blandet med krydderierne
  • 800 ml vand
  • Sukker efter smag

Tilberedning:
Rist kaffebønnerne i en metal-pannikin sammen med peberkorn og nelliker, hvis det ønskes. Når de har fået en pæn og jævn mørk farve, køles de af, hvorefter de kværnes i en morter eller en kaffekværn. Bring vandet i kog og hæld fire skefulde af den krydrede kaffeblanding i et filter og sæt det klar oven på en beholder. Når vandet har kogt, hældes det forsigtigt gennem filteret og drypper helt af. Gentag dette to eller tre gange, idet der tilsættes sukker imellem overhældningen. Server dernæst kaffen meget varm.


Sandwich eller pain chargé - Baguette med senegalesisk kylling

Ingredienser:

  • 1 kyllingebryst i tern
  • 1 fed hvidløg
  • ½ smuldret bouillonterning
  • ½ teskefuld peber
  • 1 chili (efter ønske)
  • jordnøddeolie
  • 1 baguette
  • Mayonnaise eller smør (efter ønske)

Til sovsen:

  • 3 tomater
  • 1 løg
  • 1 spiseskefuld Dijonsennep
  • saften af ½ citron
  • salt

Tilberedning:
Kyllingen krydres med peber, hakket hvidløg og chili og den knuste bouillonterning. Det hele blandes godt og stilles til side. I mellemtiden tilberedes en salsa med tomaterne, i tern og uden kerner, sammen med hakket løg, der tilsmages med sennep og citronsaft. Opvarm jordnøddeolien i en pande, og når den er meget varm, steges kyllingen. Skær baguetten halvt igennem, smør med smør eller mayonnaise, fyld det med stegt kylling og tomatsovs, og server til en brændende varm kop kaffe.