Andre Agassi havde aldrig helt oplevet spændingen ved at vinde. Ikke før den 6. juni 1999. Det tidspunkt var anderledes, som han fortæller i sin selvbiografi “Open”. Han slipper ketsjeren og anspændtheden og overgiver sig til en uventet og løssluppen glæde.

Det blik, som han sendte sin træner umiddelbart efter kampen, er ikonisk. En sejr, som han altid forfulgte og til sidst opnåede otte år efter sin sidste bestridte finale på den røde bane. Roland-Garros 1999 var hans, og Andre genoplever den epoke sammen med Lavazza og tager tilbage til de steder, hvor han nåede toppen af tennis for atten år siden.