Sigep 2017

Lavazza ¡Tierra! lanceret på eksklusiv vis til Sigep 2017 

Lavazza var også med til den 38. udgave af Sigep, den internationale handelsmesse, der med sine prøvesmagninger, seminarer, konkurrencer og værksteder med fremstilling af is, kager, brød og kafferistning, er blevet den førende italienske begivenhed i verdenen inden for søde sager. Det var den perfekte lejlighed til for allerførste gang at præsentere den nye blend ¡Tierra! Colombia, som er en forbedring af kvalitetsserien ¡Tierra! med sin bæredygtige kvalitet og smag. Den er produceret af farme godkendt af Rainforest Alliance, hvor førsteklasses produktion kombineres med respekt for naturen og social ansvarlighed. Et nyt produkt, som inkorporerer de nyeste trends inden for kaffens verden: bæredygtighed, opmærksomhed på oprindelsessted og tilberedning af produkterne.

Multisanselig underholdning

Ved Sigep 2017 introducerede Lavazza også særudgaven af ‘Kafa’, en af de mest roste kaffer i verden. En eksklusiv kaffe af højeste kvalitet og fra et enkelt oprindelsessted i de etiopiske skove, hvor kaffen vokser spontant med minimalt indgreb fra de lokale. Sanseoplevelsen af denne dyrebare 100 % Arabica er lige så unik som dens oprindelse – den har en markeret struktur og en bouquet af aromaer og dufte, hvori intense blomstrede noter skiller sig ud. Den særlige udgave af Kafa er kendetegnet ved udviklingen af den sensoriske profil og elegante emballage med sine karakteristiske toner og et design, der understreger dens eksklusivitet. For at markere begivenheden afholdt nogle af de største kokke på den nationale scene særlige sessioner og gav demonstrationer på eksklusive opskrifter, hvor de brugte nye Lavazza-blends brygget med forskellige metoder. Især brødrene Christian og Manuel Costardi fik meget godt ud af Alteco, mens Kafa blev vakt til live i hænderne på den berømte konditor Loretta Fanella. Det var en uforglemmelig oplevelse med sanserejsen, som var arrangeret af Lavazza Training Center, hvor professionelle baristaer guidede besøgende gennem forskellige metoder til at brygge og udvinde kaffe på, inklusive den fine kunst omkring latte og mixologi. Blandt disse var bartender Dennis Zoppi, som inkorporerede kaffe i forskellige alkoholiske drikke på en helt ny, multisanselige og underholdende måde.