Den multikulturelle og inspirerende historie om kokken Jock Zonfrillo, en af vores store brandambassadører.
Jock Zonfrillo har erobret verden, fra Skotland til Australien, med sin unikke personlige stil og filosofi. Hans køkken er en hyldest til Australiens kulinariske historie og er inspireret af landets aborigine traditioner, som både omfatter den ældgamle historie og nutiden.
Fundamentet for Zonfrillos restaurant, Orana, er integritet. Det kan ses på alt, som laves på Orana, fra valg af produkter og opmærksomheden på Australiens oprindelse, til måden forretningen ledes på. Denne særlige opmærksomhed på detaljerne skaber en dyb forbindelse mellem hans arbejdes og vores.
Vi annoncerede vores partnerskab med Zonfrillo i 2018, og han har været brandambassadør for Lavazza lige siden. Samme år vandt Zonfrillo også den Baskiske Kulinariske Verdenspris, en pris, der gives til kokke, som stræber efter at bruge mad til at forandre samfundet.
Men lad os starte helt fra begyndelsen.
Zonfrillo blev født i Skotland ind i en familie, som stammer dels fra Italien og dels fra Skotland.
Efter at have perfektioneret sin kulinariske teknik blev Zonfrillo tiltrukket af den dynamiske madscene i London, hvor han arbejdede side om side med flere topkokke, blandt andre Marco Cavalier på Chapter One. Derefter kom Zonfrillo med i teamet på The Pharmacy, ejet af kunstneren Damien Hirst, da den åbnede. Denne restaurant tiltrak sig med det samme opmærksomhed hos alle i London med sit avantgardistiske køkken.
I en alder af 41 flyttede han til Australien, hvor han fandt sit spirituelle hjem. Efter en tid i Sydney begyndte han at arbejde som konsulent, før han flyttede til Adelaide og arbejdede som køkkenchef på restauranten Penfolds Magill Estate. Der har han været til i dag, hvor han ejer restauranterne Orana og Blackwood. I 2017 blev Orana udnævnt som årets restaurant af Gourmet Traveller.
Zonfrillo er blevet endnu mere populær, fordi han har optrådt i tv-shows som Nomad Chef og Chef Exchange. Men det projekt, som han har mest passion for, er Orana Foundation, en non-profit-organisation inspireret af Australiens oprindelige befolkning.