Kaffeceremonien i Eritrea og Etiopien

Den eritreanske kaffeceremoni er et ritual, som kræver tid, hvor man sidder sammen med familie og venner for at tale sammen, da tid og folk, man holder af, regnes for centrale elementer i denne kultur.

Med hensyn til kaffens kvalitet, er præferencerne forskellige fra region til region: Nogle steder foretrækkes Sidamo på grund af dens velafrundede og vidunderlige, men komplekse smag med blomster- og citrusaroma samt delikate strejf af bær og rørsukker, hvor man andre steder foretrækker Harar, som er en eksotisk, ret røget og kompleks variant, med strejf af kanel, kardemomme, brombær og abrikos. Metoderne til ristning og brygning er dybt rodfæstede i familiernes traditioner.

I Etiopien er det ret almindeligt at riste bønnerne over en trækulsbrændeovn. Når det hele begynder, er det fundamentalt for mange lokalsamfund at nyde den søde og træagtige duft af Frankincense- eller Myrrh-røgelse.

Hvert stadie i brygningen udføres af kvinder foran gæsterne, som kan se, hvordan de rister bønnerne med en lille og lav pande med et meget lang håndtag kaldet menkeskesha. Processen stopper, når olien begynder at vise sig på bønnerne. De hældes ud på en rund vævet måtte med det samme, så de kan køle ned. Mens processen er i gang, kan alle involverede lugte de røgede og ristede bønnermed deres varme og spændende aroma.

Ifølge traditionen stødes kaffen derefter med en morter og en støder, indtil den opnår en mellemfin konsistens. Derefter brygges der ved hjælp af en Jebena, som er en typisk lille og snæver sort lerkaffekande . Mens gæsterne venter på at kaffen bliver varmet op, kan de tygge på sprødt og let sødligt Dabo Kolo, som er en lokal type brød, der essentielt er lavet af mel, sukker og vand, som skæres ud i små stykker og steges eller bages. Derefter anbringes kanden på en særlig vævet holder, fordi den har en bund, der er rund, og derfor ikke kan stå alene på en flad overflade.

Kaffekanden skal bruge et par minutter på at køle af og lade grumset synke til bunds, før kaffen fyldes på en Finjal, som er små eritreanske kopper af porcelæn. Et filter lavet af hestehår bruges til at undgå, at kaffegrums ikke løber igennem. Tid til at nyde en glat og velsmagende kaffe, der hverken er bitter, sur eller for stærk.

Den etiopiske kulturelle kaffeceremoni, der er kendt som Habesha Coffee Ceremony, udspringer af den lange tradition med at dyrke og tilberede kaffe i Etiopien. Den såkaldte Buna er et ritual med at lave kaffe, der omfatter ristning, maling og brygning af bønner, mens folk deltager i en tradition i lokalsamfundet, som praktiseres overalt i Etiopien.

Ikke desto mindre er Etiopien oprindelseslandet for Arabica-kvaliteten  . Selvom kaffe nu dyrkes i hele verden, er landet på Afrikas horn stadig den største producent i Afrika og nummer fem på verdensbasis. Traditionel etiopisk kaffe serveres meget stærk og ledsages, som i Eritrea, af brændende røgelse. Lad os se på, hvordan etiopierne dag efter dag forvandler deres tørrede kaffebønner til en bryg fuld af smag.

Den traditionelle etiopiske kaffeceremoni er faktisk forlænget og omfatter en lang behandling, der forvandler de rå og uvaskede kaffebønner til færdige kopper med kaffe i.

Den begynder med forberedelserne af det rum, hvor ritualet finder sted. De kvinder, som skal udføre ceremonien, spreder ofte friske og aromatiske typer græs og blomster udover gulvet, lige efter at de har sat ild til noget røgelse, som skal holde onde ånder væk. På dette tidspunktet fyldes en Jebena med vand, hvorefter den anbringes over varme kul.

En håndfuld grønne kaffebønner renses omhyggeligt med en menkeskesha. Dernæst ristes de langsomt på den samme pande. Kvinderne forsøger at gøre ristningen så jævn som muligt ved at ryste bønnerne eller røre i dem hele tiden. Når bønnerne er blevet sorte og glinser af essentielle olier og deres aroma er intens og fortryllende, bliver de malet med et værktøj, der fungerer som en morter, kaldet en mukecha eller en støder med navnet zenezena, indtil kaffebønnerne bliver til groft grums. Så snart bønnerne er formalede, bliver de hældt i vandet i Jebenaen, og blandingen bliver bragt til kogepunktet.

Når kaffen er klar, hælder den, der udfører ceremonien, kaffen op kopperne i én stråle med en afstand til dem på ca. 30 cm. Det yngste barn bliver ofte bedt om at servere den første kop kaffe for den ældste gæst. Dernæst er det udføreren af ceremonien, der serverer for alle de andre gæster. Når der er blevet tilføjet sukker, drikker gæsterne kaffe, bunna tetu , som det hedder på de kanter, lige før de lovpriser værtinden og den drik, hun har tilberedt til dem.

Efter første runde skænkes der som regel op to gange mere. Disse tre opskænkninger, der gradvist bliver svagere, hedder abol, tona og baraka. Mens meningen med den første kop er, at den skal transformere ånden, regnes den tredje og sidste for at være en velsignelse af dem, der drikker.

Tilberedningen er udbredt i hele Etiopien, men kan variere, f.eks. med tilføjelse af kardemomme, kanel og nelliker til blandingen. Popcorn spises ofte sammen med kaffen.

Eftersom kaffes oprindelse findes i denne del af verden, kan det ikke komme som en overraskelse, at kaffe er en hjørnesten i eritreansk og etiopisk kultur. Kaffeceremonier er en traditionel begivenhed for lokalsamfundene i begge lande og skal ses som ritualer, der typisk afholdes i værtens fritid sammen med familie og nære venner.

I visse dele af Etiopien afholdes ceremonien op til tre gange om dagen: En om morgenen, en om eftermiddagen og en om aftenen. Ceremoniens udførelse kan ses som en måde at byde besøgende velkommen til værtens hus på, når der er noget, som skal fejres.

 Kaffeceremonien regnes for at være den vigtigste sociale begivenhed i mange landsbyer, fordi den repræsenterer et tegn på respekt og venskab for dem, der er inviteret med. Faktisk diskuterer gæsterne mange forskellige emner såsom politik og anliggender i lokalsamfundet.

Udover at få folk til at socialisere, spiller kaffeceremonien også en spirituel rolle i Etiopien, fordi den fremhæver vigtigheden af etiopisk kaffe og kaffekultur.