alt alt

Lavazza ambassadør Jesper Koch

Mesterkokken Jesper Koch er et kendt navn på den gastronomiske scene i Danmark. Til daglig skaber han uforglemmelige madoplevelser på Michelin restauranten Syttende i Sønderborg – og så elsker han kaffe af høj kvalitet. 
Jesper er på en mission og slutter sig til en lange række af verdenskendte kokke som fx Ferran Adrìa, Ernst Knam og Monica Galetti. Sammen med Lavazza vil han have danskerne til at stille krav til deres kaffe, for kaffe er meget mere end bare endnu en ingrediens for Jesper Koch. Jesper og Lavazza vil inspirere danskerne til at udforske vores syn på kaffe og ændre kaffens rolle både i hverdagen og i gastronomiens verden.


Kaffen er med os hele dagen

For Jesper er kaffen et vigtigt element i alle dagens smagsoplevelser fra morgen til aften. Fra den gode kop, der starter dagen, over koppen der holder energiniveauet oppe efter en god frokost, til en afsluttende espresso efter en lang arbejdsdag. Det er også den sidste smagsoplevelse han giver til sine gæster inden de forlader restauranten. Dertil gør kaffen sig godt i mad. 

 

”kaffe besidder alle de smage, vi kokke gerne vil fremhæve i en ret. Den har syre, sødme, salt, bitterhed, og faktisk også en lille raffineret smag af umami.” 

Coffee Kochtail med rucola & vodka

Portioner: 3-4 kochtails.  

 

Ingredienser:   

100 gr. rucola (vasket og slynget)  

Saften fra 4 økologiske lime    

2 spsk. økologisk rørsukker  

25 gr. spinat   

1,6 dl god vodka eller gin (Kan også laves uden alkohol, erstattes med Sprite)  

2,5 dl danskvand med citrus  

2,5 dl Sprite   

½ dl kaffebønner fx Lavazza ¡Tierra! For Planet  

½ dl espresso  

 

Fremgangsmåde:  

Kom alle ingredienserne i en blender og blend det hele meget glat. Sigt drinken og lav skum med en stavblender.  

 

Fyld glassene med isterningerne inden du hælder kochtailen op. Pynt evt. med en lille stængel rucola. 

Stil krav til din kaffe

Jesper Koch og Lavazza mener, at vi skal blive bedre til at stille krav til oplevelsen og kvaliteten og hvordan vi bruger kaffen: Skal morgenkaffen være formalet eller hele bønner? Skal dagens sidste kop kaffe være lys- eller mørkristet? Kan kaffen give mere smag i min madlavning? Der er ingen nemme svar, og det hele afhænger af situationen og selvfølgelig maden, der serveres. 

 

I sit virke som Michelin kok kender Jesper alt til at stille krav til kvaliteten og hvordan man anvender ingredienserne. 

 

”Kaffe har lige så mange anvendelsesmuligheder og historie som fx vin ift. oprindelse, dyrkning, høsten, ristning, syre, smag og tilberedning. Kaffe kan forføre dig på samme måde med sin duft, aroma, noter osv. Så tænk over det næste gang du vil eksperimentere med en sauce til braiseret svinekæber, en remonce til bagværket eller om du brygger kaffe til kaffepausen eller som prikken over i’et på et godt måltid” 

Læs mere om Jespers rejse som kok

Jesper Koch vendte i 2019 hjem til Sønderjylland, en egn der betyder uendeligt meget for ham. Her har han siden skabt en Michelin anerkendt toprestaurant, og vejen dertil har været fyldt med oplevelser og hårdt arbejde. 

 

Jesper Kochs vision for store spiseoplevelser er, at traditioner og klassisk håndværk skal danne en solid base og et fundament, hvorfra man kan udfordre og være med til at udvikle tidens trends. 

 

Til daglig sætter han den gastronomiske retning for toprestauranten Syttende på Hotel Alsik i Sønderborg. Syttende er ikke begrænset af dogmer, og Jesper kan derfor udfolde hele sit repertoire, som er omfattende og baseret på hans store erfaring fra ind- og udland. 

 

Jesper Kochs rejse i gastronomien startede på Sorø Storkro, før han i 1995 begyndte på den to-stjernede michelin-restaurant Obauer lidt uden for Salzburg. Siden fulgte ophold på bl.a. trestjernede Auberge de L’ill i Alsace og to-stjernede Bagatelle i Oslo. I 2000 startede han som køkkenchef på Molskroen, men han vidste godt, at der ville komme en tid, hvor hans eget navn skulle stå på døren. 

 

Som restauratør startede Jesper Koch med etableringen af Restaurant Koch i 2004 sammen med sine brødre Michael og Lasse Koch. Siden fulgte Frøken Koch, Kocherier og Det Glade Vanvid, og i 2016 forlod han så de velkørende restauranter, for nye eventyr ventede… 

 

Jesper Koch er et velkendt navn i Danmark. Han har høstet stor anerkendelse for sit arbejde for gastronomien, bl.a. som Årets Kok i 1999 og 2000 og ikke mindst med hædersbevisningen Kokkenes Kok i 2020. Samtidig har han i mange år været en del af dommerpanelet i den danske udgave af Masterchef, hvilket har medvirket til at gøre ham landskendt. 

 

Jesper Koch arbejder fortsat entreprenant på at skabe de store madoplevelser fra Syttende. Fra toppen af Sønderborg står han som et uomgængeligt fyrtårn i den danske madverden, der både hædrer traditionerne, og samtidig skaber nye smagssammensætninger, der er med til at skabe fremtidens trends. 


Lavazza x Jesper Koch mission

Lavazza og Jesper Kochs mission om at få os til at tænke mere over vores kaffe tager udgangspunkt i deres fælles værdier om kaffe: Kvalitet, innovation, passion og dedikation. 

Vores kaffeoplevelser skal være af høj kvalitet. 

Vi skal turde tænke nyt og innovere de områder, hvor vi kan bruge kaffen. 

Vi skal være passionerede omkring vores kaffe og ikke stille os tilfredse med en ’almindelig’ god kop kaffe. 

Vi skal dedikere noget af vores tid til at ville servere den bedst mulige kop kaffe. 


Kundeservice

Har du brug for hjælp? Se vores ofte stillede spørgsmål eller kontakt os.