ALT alt

Lavazza & elBulli

Over 20 år med innovation

Af Lavazza Team 2-3 minutter

Partnerskabet mellem Lavazza og Ferran Adrià har varet i mere end 20 år. 20 år, hvor vi hele tiden har innoveret, designet og fundet på nye idéer. Ting, der gør dette venskab til noget helt specielt. Den måde, hvorpå Lavazza og Adrià fandt hinanden, er mindst lige så speciel. Det var den dygtige fotograf og gourmetstjerne Bob Noto, der beskrives af Adrià som “Kongen af Torino”, der bragte de to verdener sammen.

elBulli: En futuristisk og kulinarisk revolution

Ferran Adrià, rebellen fra det internationale køkken, blev født i Spanien i L'Hospitalet de Llobregat i 1962. Som 18-årig begyndte han at arbejde i catering-branchen, indledningsvis med et ydmygt, men ikke desto mindre vigtigt job som grydevasker i Hotel Playafels’ restaurant i Castelldefels. Her lærer han det catalonske køkkens historie at kende og forstår, at fremtiden ligger i evolutionen samt traditionernes revolution. Efter at have aftjent sin værnepligt, hvor han selvfølgelig arbejdede i køkkenet, begyndte han at arbejde på en restaurant på Costa Brava nord for Barcelona, som dengang endnu var ukendt: elBulli. 18 måneder senere er Adrià kok på restauranten, hvilket er starten på hans rejse mod at blive verdens mest berømte kok.


I løbet af årene 1983 til 2011, det år, hvor Adrià besluttede sig for at lukke elBulli, blev restauranten til et kultsted for den kulinariske revolution, der strakte sig hen over århundredeskiftet. Takket være Adriàs idéer vandt den tre Michelinstjerner med sin overraskende og innovative kogekunst. Dette var den såkaldte “molekylære gastronomi”, som lader kreativiteten stå til tjeneste for elementerne, hvor der eksperimenteres med usædvanlige teknikker og ingredienser for at skabe overraskende retter. Adriàs retter regnes for at være ægte kulinariske mesterværker, som definerede den moderne kogekunst på ny og inspirerede en hel generation af kokke. Hans arbejde er karakteriseret ved dybdegående videnskabelig research og analyse af ingredienserne, hvor maden omdannes til unikke og multisensoriske oplevelser.

elBulli blev det, der satte revolutionen i gang. Gennem de 1.846 opskrifter (et tal, der forekommer mange gange i hans historie), der er designet til at løfte gastronomi til en oplevelse for flere sanser, skabte Adrià en helt ny måde at tænke på, der udtrykkes gennem mad. At tale om “molekylær gastronomi” er forenklende, da oplevelsen med elBulli i sandhed har været den praktiske manifestation af at gøre fantasi til virkelighed.


Fra Coffee Design til lukningen af elBulli: “Sapiens” fødes

Linket mellem Lavazza og en så stor personlighed var dømt til at føre til et unikt og særligt projekt, som ville skubbe til kaffens grænser, og det udvidede kaffens horisonter ved at lege med dens form, materialer og uendelige muligheder. Vi er kun lige gået i gang med det nye årtusinde, og fremtiden er et blankt lærred, der giver plads til fantasien. Med Lavazzas Coffee Design-projekt, træder kaffe officielt ind i den avancerede gastronomis verden og bliver en kunstart: Coffee Design er kaffe, som møder kreativitet – det er en verden, som venter på at blive opdaget, og et resultat af overraskende smagskombinationer. Adrià og Lavazzas idé er at gøre Coffee Design til et sted, hvor al innovation og research, som udføres af virksomheden i Torino, er samlet, takket være ekspertisen fra Lavazza Training Center.

Trods international succes, tre Michelinstjerner og en velfortjent plads i historiebøgerne, besluttede Ferran Adrià at lukke elBulli-restauranten i 2011, efter næsten 50 år, hvor grænserne for kulinarisk kunst blev flyttet i elBullis køkken. Fra begyndelsen i 1964 og indtil Adrià tog over som kok i 1987, omfavnede han en dristig ny fase af innovation og kreativitet i sin kulinariske karriere. I 2014 blev elBulli Foundation grundlagt. Et ægte research-center, der fokuserer på mad som et instrument for kultur med flere discipliner. Et sted, som følger den eneste mulige filosofi – den, som handler om innovation og eksperimenteren. Et sted, hvor hele menneskehedens historie studeres af filosoffer, videnskabsmænd, fysikere, biologer og sociologer, som forbinder det hele gennem mad. Det er en metode, som Adrià kalder Sapiens: “En holistisk tilgang til catering”.

Et af dette eventyrs vigtigste og mest monumentale projekter er BullipediaEt arbejde, der består af 30 bind fordelt på 500 sider, som tager alle aspekter af catering, åbner dem op for enhver idé og dissekerer dem i forhold til historien, deres anvendelser og kulturelle forbrug, deres materielle omfang og deres evolution gennem århundreder. Kun på denne måde kan vi betragte mad som et værktøj til at bygge fremtiden med. Bullipedia-arbejdet er som patchwork i en fantastisk mosaik, en tværgående samling, der bruger en holistisk tilgang til et af de mest omfangsrige emner, der findes.


Bullipedia og Condividere: Et nyt kapitel i venskabet med Lavazza

Lavazza er en entusiastisk partner i dette projekt, der på perfekt vis repræsenterer virksomheden fra Torinos tilgang: En fremtid bygget på kaffe med solide rødder i historien. Et af de vigtigste gastronomiske elementer nogensinde, særligt fra en social synsvinkel. Partnerskabet mellem Lavazza og Bullipedia har udviklet sig i to retninger, Coffee Sapiens og Italian Breakfast, som endda kan ses på MoMa i New York på grund af deres kulturelle vigtighed. I Coffee Sapiens har vi ved hjælp af den holistiske research-metode udforsket kaffens verden gennem historien for at udvide dens unikke horisont og for bedre at kunne forstå de grænselæse evolutioner af dens smag og muligheder. Kaffe er meget mere end en hurtig drik på en café mellem to møder.

Men det er ikke det hele. Da Lavazza ønskede at demonstrere sin vision om fremtiden med indvielsen af sit hovedkvarter Nuvola, der udover at været et sted med virksomhedsledelse også er en port til mening og oplevelser gennem et konferencecenter, et kulturelt museum for virksomheden og et gastronomisk flagskib, bad man Ferran Adrià om hjælp til at designe en banebrydende restaurant. Her blev Condividere født – en restaurant, hvor maden er del af en delt, inkluderende og uformel oplevelse, hvor traditioner bliver til innovation, og hvor kvalitet kommer før alt andet. Den åbnede i 2018 og fik sin første Michelinstjerne i 2019.


Nutiden: elBulli1846

Det seneste skridt i dette ekstraordinære og intellektuelle eventyr er elBulli1846. Nummeret 1846 dukker endnu engang op. Det er fødselsåret for August Escoffier, den moderne madlavnings fader. Adrià ønskede med elBulli1846 at hylde historien og alle dens vigtige milepæle. elBulli1846 er unik inden for sit felt. Faktisk er det den første restaurant i verden, som er blevet til et museum. Museet er skabt og designet til at sikre elBullis arv ved at fremme eksperimenterende tænkning samt skabe kvalitet og undervisningsmateriale, der følger “Sapiens”-metodologien. Et sted, der er åbent tre måneder om året som et museum, som derefter bliver til elBulliDNA – en naturlig evolution af elBulli Foundation, der er dedikeret til mad-research med flere discipliner. En vej til viden, som også omfatter smagning af fortræffelig kaffe. Lavazza, selvfølgelig.
Få mere at vide på elBulli1846 – museet lavet over restauranten, som forandrede alt



Kundeservice

Har du brug for hjælp? Se vores ofte stillede spørgsmål eller kontakt os.