Cerea-brødrene

Du kan finde vores kaffe i disse restauranter:

Da Vittorio (Brusaporto) og Bistrot Vicook (Orio al Serio lufthavn). 

 Det ville være svært at finde en menu, der i lige så stor grad er frugten af teamwork, som menuen der karakteriserer Da Vittorio, en af de ni italienske restauranter med tre Michelin-stjerner.

De to brødre, Enrico og Roberto, blev født ind i den kulinariske verden, og begge blev som børn grebet af passionen for at lave mad.

Restauranten har haft en umiskendelig, dynamisk og vital kulinarisk stil gennem mere end 50 år, takket være instinkterne hos grundlæggeren Vittorio, familiens overhoved, og den måde hans børn i de senere år har udviklet stedet ved at integrere tradition med kontinuerlige innovationer, når det gælder opskrifter og teknikker.    

I dag er det fru Bruna Cerea og hendes fem børn, som styrer Da Vittorio. Enrico og Roberto leder køkkenet, Francesco er ansvarlig for vinkælderen og catering, Rossella er kundeplejechef for restauranten og Dimora hotel, mens Barbara leder Cavour 1880, deres café-patisserie i Bergamo Alta.

Hele familien samarbejder om at fortsætte virksomhedens langvarige succes, selvom det især er takket være Chicco Cerea, ambassadør for det østlige Lombardiet 2016, at de angivne retningslinjer har inspireret, og stadig inspirerer, til et køkken, som madanmelderne ganske enkelt beskriver som raffineret overdådighed.

I Brusaporto handler det om substans frem for stil, og her ser man aldrig særlige effekter, som ikke har noget formål. Brødrene Cerea søger konstant efter ny inspiration og overraskende råvarer, og de kontrollerer på mesterlig vis teknikkerne i det moderne køkken, som de tilbyder gæsterne med elegant, overraskende enkelhed, sammen med deres retter, der symboliserer klassisk madlavning. Eksperimenter og stolte traditioner går hånd i hånd, ledsaget af en enorm generøs velkomst og omtanke for hver eneste detalje.

Brødrene Cereas særlige opskrift til Identità Golose

Deres kulinariske kunst rækker også ud over køkkenet, med et tydeligt og skarpt fokus på uddannelse og udgivelser, hvormed de på en raffineret måde deler deres kæmpe kulinariske viden. Her er nogle af deres bøger: ‘Peccati di gola: trentasei dessert nelle ricette di Enrico Cerea e nelle immagini di Simone Casetta’ (Syndigt frås: 36 desserter med opskrifter af Enrico Cerea og billeder af Simone Casetta), en bog hvor 36 desserter akkompagneres af lige så mange smukke landskaber; ‘Crudo Damare’ (Råt fra havet), om renheden ved mad fra havet og en sand skat for alle, der vil lære mere om opskrifter med rå fisk; ‘Riso’ (Ris), med de bedste opskrifter med ris fra Da Vittorio; og ‘Storie e ricette della famiglia Cerea’ (Historier og opskrifter fra familien Cerea), en bog som fejrer 50-års jubilæet for Da Vittorio og skildrer familiens fantastiske eventyr med billeder af Giovanni Gastel og opskrifter typiske for æraen, med fotografier af Paolo Chiodini.

Da Vittorio

Vittorio Relais & Chateaux er en blanding af traditionen i Lombardiet og kreativ genialitet. Brødrene Cereas menu med tre Michelin-stjerner tilbyder originale og følsomme fortolkninger af retter med kød og fisk, vildt, råvarer fra havet, trøfler, svampe og grønsager.

De andre kokke

Costardi-brødrene
SE BIOGRAFI

Maurilio Garola
SE BIOGRAFI

Filippo La Mantia
SE BIOGRAFI

Alfredo Russo
SE BIOGRAFI

Renato Ardovino
SE BIOGRAFI

Cracco Carlo
SE BIOGRAFI

Massimo Bottura
SE BIOGRAFI

Ferran Adrià
SE BIOGRAFI