Maurilio Garola

Du kan finde vores kaffe i disse restauranter:

La Ciau del Tornavento (Treiso). 

Maurilio Garola blev født i 1958 i Avigliana, nær Torino, og brugte ti år på at arbejde i forskellige køkkener, før han åbnede sin egen restaurant på grænsen mellem Italien og Frankrig.

I 1989 åbnede han sammen med sin forretningspartner Nadia Benech La Ciau, en restaurant med speciale i Piemontes regionale køkken. Inspireret af den høje kvalitet af vin og trøfler flyttede de i 1997 til Treiso, i hjertet af området Langhe. Restauranten her fik navnet La Ciau del Tornavento, og i 2009 kunne den prale af tre Michelin-gafler og en stjerne. Maurilios stolthed og store glæde er vinen. Hans vinkælder, som er gravet ind i et bjerg, indeholder over 60.000 flasker fordelt på omkring 1800 mærker fra hele verden. Kvaliteten af vinene gav restauranten to glas fra Wine Spectator Award of Excellence.
Siden 2011 har Maurilio Garola været brandambassadør for Lavazza.

La Ciau del Tornavento (Treiso)

Køkkenet, som Michelin-kokken Maurilio Garola leder i samarbejde med Marco Lombardo, tilbyder gæsterne et udvalg af klassiske retter fra Piemonte samt nogle indslag “lånt” fra den anden side af Alperne plus en pæn del fisk og skaldyr. Alt er sammensat på udsøgt vis og afbalanceret med vægt på råvarer af bedste kvalitet og — frem for alt — et særligt fokus på det hjemmelavede.

 

Piazza Baracco, 7

12050 Treiso, Cuneo

De andre kokke

Davide Oldani
SE BIOGRAFI

Alfredo Russo
SE BIOGRAFI

Moreno Cedroni
SE BIOGRAFI

Massimo Bottura
SE BIOGRAFI

Filippo La Mantia
SE BIOGRAFI

Ferran Adrià
SE BIOGRAFI

Carlo Cracco
SE BIOGRAFI