Udtrykket “espresso” betyder “lavet på stedet”: Det er en metode, der synes at være blevet udviklet til at forkorte tilberedningstiden for kaffe på offentlige steder. Den første prototype af espressomaskinen går helt tilbage til 1855 og blev præsenteret ved verdensudstillingen i Paris. Få år senere, i 1901, lavede teknikeren Luigi Bezzera fra Milano den første dampdrevne espressomaskine. Bezzeras patent satte gang i forskning og teknologiske forbedringer i mange italienske virksomheder, herunder La Pavoni og Victoria Arduino i Torino.
I 1948 introducerede Achille Gaggia “tryk”-udtrækningsmetoden, som muliggør en koncentreret og mere aromatisk drik, der er kendetegnet ved en tyk, kraftig creme. Det er espressoen, som vi kender den i dag.
Mellem 1940erne og starten af 1950erne øgede de virksomheder, der lavede espressomaskiner, deres produktion og opnåede industrielle mængder. I 1949 lavede den berømte arkitekt Giò Ponti den første espressomaskine udstyret med en vandret kedel for La Pavoni, og han introducerede herved en vigtig ændring i konstruktionen af maskinerne.
Tilberedningen af kaffe blev udviklet endnu mere med lanceringen i 1961 af E-61-modellen gennem La Faema: Et varmeelementsbaseret cirkulationssystem gjorde det muligt at opretholde en konstant vandtemperatur, også selvom maskinen ikke var i brug i lang tid.