Selvom kaffeplanten vokser i et ækvatorialt klima og derfor ikke i Italien, har vores land forbedret potentialet i denne læskedrik ved at udvikle nogle tilberedningsmetoder, der forbedrer bønnernes aroma.

Kaffe er blevet en integreret del af kulturen i vores land, og vi importerer ca. 8 millioner sække om året. Forbruget af kaffe i Italien er primært relateret til brugen af mokkakande-kaffemaskinen derhjemme og espressomaskinen på caféer, restauranter og arbejdspladser.

Allerede i 1570 blev der handlet med kaffe i Venedig, og den første café åbnede i 1683 på Markuspladsen.

Det siges, at paven Clement VIII, efter at have smagt en kop kaffe, sagde: “Denne drik er så lækker, at det ville være en skam kun at tillade vantro at drikke den. Vi besejrer Satan ved at velsigne den og gøre den til en kristen drik.”

Herefter kunne kaffen sprede sig ud over hele halvøen i både elegante butikker, på landet og i arbejderklassen, og den blev et ritual, der samlede kunstnere, politikere og forfattere.

Udtrykket “espresso” betyder “lavet på stedet”: Det er en metode, der synes at være blevet udviklet til at forkorte tilberedningstiden for kaffe på offentlige steder. Den første prototype af espressomaskinen går helt tilbage til 1855 og blev præsenteret ved verdensudstillingen i Paris. Få år senere, i 1901, lavede teknikeren Luigi Bezzera fra Milano den første dampdrevne espressomaskine. Bezzeras patent satte gang i forskning og teknologiske forbedringer i mange italienske virksomheder, herunder La Pavoni og Victoria Arduino i Torino. 

I 1948 introducerede Achille Gaggia “tryk”-udtrækningsmetoden, som muliggør en koncentreret og mere aromatisk drik, der er kendetegnet ved en tyk, kraftig creme. Det er espressoen, som vi kender den i dag.

Mellem 1940erne og starten af 1950erne øgede de virksomheder, der lavede espressomaskiner, deres produktion og opnåede industrielle mængder. I 1949 lavede den berømte arkitekt Giò Ponti den første espressomaskine udstyret med en vandret kedel for La Pavoni, og han introducerede herved en vigtig ændring i konstruktionen af maskinerne. 

Tilberedningen af kaffe blev udviklet endnu mere med lanceringen i 1961 af E-61-modellen gennem La Faema: Et varmeelementsbaseret cirkulationssystem gjorde det muligt at opretholde en konstant vandtemperatur, også selvom maskinen ikke var i brug i lang tid.

Men funktionen bag mokkakanden, som blev designet i 1933 af Alfonso Bialetti, har ikke ændret sig gennem årene.
Den hed oprindeligt “Moka Express”, bestod af fire primære aluminiumselementer og havde et bakelithåndtag.
I dag er mokkakande-kaffemaskiner lavet af stål, men de virker på samme måde, som de gjorde tidligere. De skal være “skruet sammen” med den karakteristiske bevægelse, der forekommer dagligt i de italienske hjem. 
Både espresso og mokkakanden har revolutioneret den måde, som vi drikker og laver kaffe på i Italien.